Menu

 

Sigurds Danmarkshistorie
Mandag 17.09.18 kl. 17.00

Dansk Teaterproduktion
Se filmklip


Bestil billetter


Musikdramatik med udgangspunkt i de 42 sange Sigurd Barret har skrevet.
Mange af sangene er ørehængere som publikum synger med på undervejs, og som visuelt udtryk medvirker 4 børnedansere i kostumer fra danseinstituttet Powerhouse.

Dramaet begynder, da Sofie på 11 år gerne vil sikre sig en plads i Danmarks historie.
Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tilbage til Danmarkshistoriens begyndelse.
Her oplever hun istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene. I guldalderen møder hun H.C. Andersen og Grundtvig.
Efter krigen i 1864 møder hunsine egne forældre.

Hele tiden bygger dramaet på om Sofie og hendes far genforenes.

Men hvad vil det sige, for hvad er egentlig vigtigt i vores fælles historie? Elinors far tager hende med på en rejse gennem historien fra de ældste tider, hvor neandertalerne sloges for overlevelse, stenalderen, hvor jægere blev bønder, bronzealderen, hvor danskerne blev sømænd og købmænd, vikingetiden med de hærgende Jellingkonger, middelalderens munke og afladshandel, de enevældende konger, industrialiseringen, krigen i 1864 og genforeningen, det 19. århundrede med dets velsignelser og forbandelser – og frem til den moderne, massekommunikerende tid. Hele tiden spejler Elinor og hendes far sig i, hvad de oplever, og forestillingen igennem samles billedet af, hvad vores historie har budt på af op- og nedture. Mod slutningen stilles åbne spørgsmål ud i salen, for hvem er vi nu, hvordan skal vi forme fremtiden, og hvem bærer ansvaret?

Undervejs forundres vi, når dialogerne fører os ned i de mørkere sider af historien: slaveriet, undertrykkelsen, nederlagene og forbitrelsen over tabte drømme.
Gennem fortælling, replikskårne scener og sange føres vi frem til vores egen tid og det uundgåelige spørgsmål: hvordan skal vi forme vores fælles fremtid?

Hvad er historie? Hvem er vi som folk, og hvad er vi rundet af? Hvem fortæller vi om som vores skurke og helte og hvorfor?
Aldrig før har der været så stor interesse for vores historie som nu, og aldrig før har det været så vigtigt som nu at tale om vores identitet i den globaliserede verden.
Kun ved at kende vores historie kan vi møde andre i den massekommunikerede verden.
Forestillingen er en dramatisering af bogen ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie”, som på kun et år har solgt 70.000 eksemplarer. I fortælling og musik føres børn og voksne gennem hele vores historie og efterlades i vores egen tid med spørgsmålet om, hvad kan vi bruge historien til, og hvordan kan vi dele den med hinanden på tværs af generationerne?.

Medvirkende:
Sigurd Barret, Adam Ild Rohweder, Elinor Barret/Dagmar Barret, Eskild Sohn, Martin Klausen samt dansere m.fl.

Forestillingen produceres i samarbejde med Det Kongelige Teater

Målgruppe: 5 til 100 år : børn, forældre, bedsteforældre
Familietilbud : Kr. 500,- for 2 børn og 2 voksne
Herudover voksne kr. 200,- og børn kr. 100,-
Excl. gebyr

Se filmklip


I denne sæson er der hovedvægt på humor og musik.

Denne forestilling spilles i Musik og Teaterhuset Sønderjyllandshallen