Menu

 

A space in the dark + Live koncert
Fredag 08.11.19 kl. 19.30

Black Box Dance company
Moderne verdensklasse dans med musik af David Bowie


Bestil billetter


MUSIK & SANG: David Bowie & Henrik Munch
KOREOGRAFI: Ben Wright
SCENOGRAFI: Will Holt
KOSTUME: Åsa Gjerstad
LYSDESIGN: Lucy Hansom

”Dead or alive bring me the disco king” (David Bowie, Bring Me The Disco King)

En hyldest til livet, inspireret af og skabt med musik, tekst og sang af den legendariske David Bowie.

Den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright skaber et vedkommende værk om at leve livet fuldt ud og om det at gå livets ultimative realitet i møde - (u)-dødeligheden. Et værk, der vil være nyskabende, gribende, rørende og spontant i sin appel.

Syv dansere mødes til gravøl.
Festen er slut.
Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse fra fuldkommenhed til muld.
I symbiosen af musik og dans vil skønhed og absurditet opstå ud af velkendte følelser melankoli, sorg, glæde og humor.

”A space in the dark” udfolder sig til både velkendte og mindre kendte sange af David Bowie samt musik af Henrik Munch kendt fra det danske band Sorten Muld.

Til et ekstraordinært lydunivers vil scenen være at fejre det at være et menneske, det uperfekte, det utilstrækkelige og det fantastiske.

Black Box Dance Company og David Bowie

David Bowie efterlod en legendarisk rigdom af musik, der favner både menneskets og livets mange facetter og har den helt særlig evne at ramme et publikum på tværs af generationer uden social kontekst. Black Box Dance Company Holstebro har opnået en enestående mulighed for at arbejde med 6 udvalgte sange fra hans store musikskat.

De 6 numre repræsenterer både ældre og nye værker såvel som ukendte numre. Numrene har Black Box Dance Company ønsket, idet de alle dækker over et fælles tema om menneskets skrøbelighed, magt og afmagt og livets øjeblikkelighed. Et tema der fortsat vil være relevant for alle.

Med dette som udgangspunkt skaber Black Box Dance Company en helt særlig musikdramatisk danseforestilling – `A space in the dark´, der får verdenspremiere i Holstebro den 19. september 2019.

I forestillingen vil man bl.a. kunne opleve kendte sange såsom Lets Dance, Lazarus og Bring Me The Disco King.

KUNSTNERISK LEDER: Marie Brolin-Tani
PRODUCENT, TURNÉ- & PRØVELEDER: David C. Price

Unummererede pladser
kr. 185,-
excl. gebyr
60 min.
Plus koncert ca. 60 min.



Kl. 20.45 – afterparty-koncert i Foyer med Carl King, ven af David Bowie


Carl King m/band

Min musikkarriere og dens baggrund.
Jeg blev interesseret i pop/rock for alvor omkring 1961/62.
Jeg lyttede til Radio Luxembourg i de sene aftentimer, efter at min mor havde givet mig en lille, billig transistorradio, som var lavet i Hong Kong.

Men jeg har sådan set været interesseret i populær musik, lige så længe som jeg kan huske.
Jeg kan stadigvæk blive forbavset over, at jeg kender og kan huske nogle tekster og melodier helt tilbage fra første halvdelen af 50erne og mange ting fra midt i 50erne
For eksempel, Bill Hayley, The Platters, The Chordettes, Johnnie Ray, Frankie Vaughan, Freddie Bell & The Bell Boys, Fats Domino, Tennessee Ernie Ford osv., osv.!

De første plader
Og så kom Elvis!
Den første Elvis plade, jeg kan huske var “Hound Dog”. Den købte min bror, Nick, i 1956.
Jeg kan huske min fars reaktion, da Nick spillede den for første gang!
Min far synes, at det var det værste, han nogensinde havde hørt.
Nick købte også Lonnie Donegans ”Rock Island Line” samme år.

Jeg spillede tit hans plader, når han ikke var hjemme.
Og så var der en dag, hvor hans 78er med ”Rock Island Line” brækkede midt over, da jeg var i gang med at løfte den af vores nye radiogrammofon.
Og der blev ballade.
Jeg blev dømt til at købe en ny plade som erstatning fra min lommepenge og opsparing!
Men da man ikke længere kunne få den på en 78er, måtte jeg købe en vinyl 45.
Så det var første gang, at jeg købte en plade!

Mere til rock og pop På grund af min brors skift til jazzmusik, havde jeg i flere år lidt dårlig samvittighed over, at jeg godt kunne lide rock og pop.
Jeg begyndte også at kunne lide jazz, især de bluesprægede numre med vokal.
Der kom jo også en ”trad jazz” boom, med Chris Barber, Acker Bilk, Kenny Ball osv., og jeg købte en del plader.
Men tit var de forkerte ifølge Nick, fordi det, jeg købte, var alt for kommercielt, hvorimod det, ham og hans venner dyrkede, var ægte og havde rødder i New Orleans.

Carl King Band:
• Kiehn Ærensgaard (lead guitar)
• John B Lassen (keyboards, guitar, vocal)
• Peter Thuesen (bass)
• Kaj Bonde (drums)


I denne sæson er der hovedvægt på humor og musik.

Alle forestillinger spilles, hvis intet andet er nævnt, i Musik og Teaterhuset Sønderjyllandshallen