5. marts lander ingen ringere end Elvis i Aabenraa i skikkelse af Jesper Lundgaard, der hylder the King of Rock and Roll i en musikforestilling.
I 2025 ville Elvis Presley være fyldt 90 år, og publikum kan opleve historien om en legende, fortalt og sunget af Jesper Lundgaard, der fører os gennem Elvis’ musikalske rejse. Vi starter ved hans første indspilning og slutter med hans sidste, og undervejs udforsker vi manden med det rå talent og en stemme, der satte sit præg på generationer.
Forestillingen er støttet af Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune.