Praktisk info

Teater i Aabenraa afholder overvejende sine forestillinger i Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen. Vi booker også forestillinger andre steder for at skabe nogle anderledes teateroplevelser. Du kan altid se, hvor forestillingen afholdes på hjemmesiden eller din billet. For praktisk info om andre steder end Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen henviser vi til de pågældendes hjemmesider.

Parkering
Der er gratis parkering lige ved siden af Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen. Kør ind ad Reberbanen når du kommer fra Haderslevvej.

Handicapforhold
Der er handicapvenlig adgang til Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen samt salen, hvor forestillingerne spilles. Hvis du er i kørestol, så hjælper vi med at finde en god plads til dig og dem du eventuelt har med. Henvend dig i så fald gerne til bestyrelsen, når du ankommer (vi bærer røde navneskilte).
Der er handicapparkering tæt ved indgangen.
Der er naturligvis handicaptoiletter i Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen.

Billetter
Du kan booke billetter under de enkelte forestillinger på hjemmesiden. Du kan også købe dem i løssalg før forestillingen, hvis den ikke er udsolgt.
Løssalg foregår i Sønderjyllandshallen 1/2 time før forestillingens start.

Billetadministration:

Billetten A/S

Tlf. 70 20 20 96 | e-mail: service@billetten.dk

Kontorets åbningstid:

Hverdage kl. 10.00 – 16.00